SKILTE TYPER?

  • PVC Skilte 1-10 mm. (indendørs)
  • ALU Skilte ofte 3mm. (udendørs)
  • Sandwickplader
  • Akryl skilte
  • Facadeskilte
  • Facadedekorationer
  • Folietekster
  • Foliedekorationer
  • Sandblæst/frostet folie
  • Streamers
  • Banner
  • Beachflag
  • Indendørs skiltning
  • Messe dekorationer

DESIGN & PRODUKTION

Hos Illustreg får vi det grafiske 100% på plads, hvorefter opgaven sendes videre til produktion hos en af mine underleverandører. Jeg samarbejder pt. med tre underleverandører, som hver især er dygtige til noget forskelligt.

Uanset om du skal have et fem meter langt facade skilt eller en lille 'udsalgs' streamer til dit vindue, så er du kommet det helt rigtige sted hen.

Slip for teknisk kommunikationen imellem grafiker og producent - hos Illustreg kommer du helt i mål uden besvær.

VÆRD AT VIDE OM MATERIALER

Det kan være en jungle at navigere rundt i materialer og typer af skilte. Det er derfor vigtigt, at man får den rigtige vejledning, så behovet bliver dækket og skiltet har den levetid, som der er brug for. Hvorfor betale for meget for forkert valg af materialer eller for dyr fremgangsmåde?

FOLIE | 3 eller 10 års garanti?

Der findes mange forskellige typer af folie og de fleste har garanti på 3-5 år eller 7-10 år. 3-5 års folien er typisk en valset folie og du kan umiddelbart ikke se forskel fra den også en støbt folie med garanti på 7-10 år. Forskellen er måden det er produceret på. En valset folie bliver i den grad påvirket af kulde og varme og mister sin form, fordi den trækker sig sammen og udvider sig ved temperaturskift. Valset folie er selvfølgelig billigere og skal bruges som kampagnefolie. Er du ude efter en permanent løsning, skal du bruge støbt folie. Den holder både farve og form i garanti perioden - ofte længere! Fælles for overstående folier er, at de er gennemfarvet. Det betyder at fx en rød folie, er rød hele vejen igennem materialet. Når solen står på, vil en af overstående folier holde sin intensitet af farve længere, end fx et print, som kun har farve på overfladen. 

PRINT | PRINT & LAMINAT

I dag kan man ved hjælp af avanceret teknologi, printe på alle materialer og overflader ved brug af en UV printer - træ, alu, stål, akryl, PVC, glas, plakatpapir - you name it! Farven lægger sig oven på materialet og bliver derefter belyst med UV lys, så farven hærder. Her arbejdes der ofte med HVID, som underlag eller effekter, hvilket giver et skarpt udtryk med knald på farver og detaljer.

Så findes der helt almindelige storformatsprintere. Her printes der ofte på folie, bannermaterialer, plakater og stickers/streamers/klistermærker. Skal printet bruges som en permanent løsning og tåle slid eller rengøring, kombineres der ofte med laminat. Der findes et utal af laminater - højglans, glans, semimat, mat, anti graffiti - igen, you name it.

PVC | ALU | AKRYL

PVC vil jeg klart anbefale man bruger indendørs. Det er et blødt materiale, som ikke tåler hårde stød. Materialet er perfekt til vejledningsskilte, messer, kontorskilte, toilet skilte og til fx vægdekorationer med print.  ALU og ALUBAKKER er ofte 3 mm. aluminium, som kan bruges udendørs og indendørs. Det bruges ofte til lysskilte, pyloner, facadeskilte, vejskilte og lign. Pladerne kan købes som børstet, messinglook, hvide, sorte mf. AKRYL er et flot materiale, som kan bestilles i mange farver - mest almindeligt er transparent, opal (mælkehvidt til lysskilte), hvid og sort . Det er et lidt dyrt materiale med et eksklusivt look, som er er blevet ret populært at bruge. Her kan det betale sig at være opmærksom på behovet for mm. tykkelse, så man kan spare lidt på materialet og dermed prisen. Materialet kan både laserskæres, fræset og graveres. Laserskrået akryl får en flot shiny finish på kanterne - perfekt til det eksklusive look.

Her var kort om de mest brugte materialer. Send mig endelig en mail, hvis du har specifikke spørgsmål til et projekt eller lign.